Fakturakontrol

Bliver jeres virksomhed faktureret rigtigt? Ofte kan virksomheder ikke gennemskue de komplekse fakturaer fra teleselskaberne, udbyder af IP-omstilling med dertil hørende servicekontrakter etc. men blot konstatere, at den månedlige faktura er rigtig stor. Sammensætningen af rabatter, abonnementer, produkter og forskellige løsninger, kan være en rodet affære. Det kræver tid og ressourcer at kontrollere, med det resultat at leverandørerne lader deres loyale kunder blive på forældede abonnementer, der ofte er meget dyrere end de løsninger der findes i dag.

Vi kan konstatere, at erhvervskunder der får optimeret deres telefoni, kan spare op til 20-25 % hos deres eksisterende leverandør/operatør, og op til 25-50 % hvis man er villig til at skifte teleudbyder. Vi laver en gennemgang og analyse af virksomhedens fakturaer. Vil I spare tid og ressourcer på virksomhedens teleaftale, så lad os varetage aftalen. Vi hjælper med at finde sammenhæng i fakturaerne og den betalte ydelse, og tá kontakten til operatøren & leverandørerne, hvis der skal ændres i priser og aftaler, pga. fejl.